Artiklen er lavet i samarbejde med den eller de virksomheder, der linkes til i denne artikel. Indlægget er altså betalt - det samme gælder eventuelle hyperlænker.

Lasagne er en ægte klassiker, som man aldrig går galt i byen med. Lasagne kan både spises af voksne og børn og blot med et par få ekstra ingredienser bliver den helt speciel. Det er en lækker ret, som både er god til en fredag aften inden Disney Sjov, men også til en lækker søndagsmiddag. Det er bedst at lave lasagne, når du har ekstra tid, da kødsovsen bliver bedst, hvis den får lov at stå et par timer og simre på blusset inden lasagnen samles og kommes i ovnen. Det er til gengæld nemt at lave dobbeltportion. Det tager ikke ekstra tid, men til gengæld så har du nem og lækker aftensmad dagen efter.

Her kommer et bud på en hjemmelavet lasagne. Opskriften er taget fra Det italienske køkken, som byder på en masse lækre italienske specialiteter. Du kan læse mere her.

Hjemmelavet lasagne – ingredienser til 6 personer

  • 1 stort eller 2 mindre løg
  • 1 kg oksefars
  • 500 gram lasagneplader (der anbefales håndlavede lasagneplader fra La Romagna/Pasta Fratini)
  • 1 chili (peperoncino)
  • 10 stænger bladselleri
  • 1 spiseskefuld rosmarin
  • 10 gulerødder
  • 2 teskefulde salt
  • 2 dåser flåede tomater (der anbefales økologiske flåede tomater fra Fratelli D’Acunzi)
  • 8 dl bechamelsovs
  • Ekstra jomfru olivenolie (der anbefales ekstra jomfru olivenolie Marfuga klassisk)
  • 200 gram ost (parmasanost eller mozzarella)

Sådan laver du hjemmelavet lasagne:

  1. Hak løgene fint. Svits ved middel varme i olivenolie i gryde.
  2. Skræl og hak gulerødder i tern. Skyl og skær bladselleri stænglerne i små stykker.
  3. Når løgene er gyldne, kommes resten af grøntsagerne i gryden og svitses med. Salt evt.
  4. Når grøntsagerne er klar, hældes de fra gryden. Herefter brunes kødet af 2-3 omgange, da det kommer til at koge, hvis det hele kommer i gryden på en gang. Salt evt.
  5. Når al kød er brunet, samles kød og grøntsager i gryden og steger ca. 5 minutter, før tomaterne tilsættes. Tilsæt derefter tomater.
  6. Lad kødsovsen simre i minimum 1 time og gerne op til 2 timer ved svag varme. Rør i gryden undervejs.
  7. Tænd for ovnen og saml lasagnen i et ildfast fad. Læg først et lag kødsovs, så bechamelsovs og derefter lasagneplader. Sådan bliver du ved, til du har samlet lasagnen. Husk at slutte med kødsovs og bechamelsovs og drys revet ost øverst.
  8. Sæt lasagnen i en forvarmet ovn og bag den ved 200 grader i 35-40 minutter.

 


Warning: A non-numeric value encountered in /var/www/alletidersopskrifter.dk/public_html/wp-content/themes/Newspaper/includes/wp_booster/td_block.php on line 353